Når kommunernes økonomi og færger sejler

 

 

Her sammenligner jeg Læsø og Lolland, der begge har færgeproblemer.

 

af Mikael Hertig, cand.scient.pol

 

Mikael Hertig

Mikael Hertig

Foto af Læsø-færgen

Læsø-færgen (fægegalleriet foto)

Læsø og Lolland har problemer. Færgerne  er nødvendige på hver sin måde.  Begge kommuner har samtidig en presset økonomi. Færgernes plads i økonomien er forskellig.

Lolland Kommune har omkring 38.000 indbyggere. Færgerne fra Kragenæs til Fejø, Femø og Askø kostede i 2024 omkring 36,6 mio. kr. i drift. Efter billetindtægter og andre indtægter var underskuddet godt 21 mio. kr. Det statslige §20-tilskud var omkring 19 mio. kr. Resten blev betalt af kommunen. Lolland har i de senere år gennemført besparelser på færgedriften. Sejlplanerne er ændret, og kommunen arbejder med at reducere driftsudgifterne med 5-10 mio. kr. om året.

Færgedriften indgår dermed i Lollands samlede økonomi på samme måde som andre kommunale områder. Når kommunen skal finde besparelser, bliver færgerne også omfattet. Det sker i en kommune, hvor økonomien i forvejen har et  konkurslignende  præg.  https://www.humanister.dk/retfaerdig-kommunal-udligning

På Læsø er skalaen en anden. Kommunen har omkring 1.700 indbyggere. En ny elfærge har været beregnet til omkring 320 mio. kr. Hertil kom 200-250 mio. kr. til havne- og ladeanlæg. Det samlede projekt lå dermed på omkring 520-570 mio. kr.

Selve færgen på 320 mio. kr. svarer til knap 190.000 kr. pr. fastboende på Læsø. Med havne- og ladeanlæg bliver beløbet over 300.000 kr. pr. indbygger. Fordeles færgen regnskabsmæssigt over 25 år, svarer de 320 mio. kr. til 12,8 mio. kr. om året. For det samlede projekt bliver tallet omkring 21-23 mio. kr. om året, før renter og før den almindelige færgedrift.

Læsø Kommune havde i 2024 indtægter på omkring 214 mio. kr. Mere end halvdelen kom fra tilskud og udligning. I budgetarbejdet for 2026 var kommunens råderum få millioner kroner. Færgen fylder dermed meget i forhold til den økonomi, som skal finansiere den.

De to kommuner har forskellige bolig- og befolkningsforhold. Læsø har en stor bestand af fritidsboliger og helårsboliger uden fast beboelse. Om sommeren er der langt flere mennesker på øen end de omkring 1.700 folkeregistertilmeldte. De mennesker bruger veje, affaldsordninger, forsyning, beredskab, havn og færge. Ejere af boliger på Læsø betaler ejendomsskatter, forsyningsafgifter, affaldsgebyrer og færgebilletter. Kommuneskatten betales derimod i den kommune, hvor ejeren bor.

Læsø modtager et særligt statstilskud til økommunen. I 2026 er beløbet omkring 53 mio. kr. Tilskuddet indgår i kommunens samlede økonomi og er ikke et særskilt beløb til anskaffelse af en ny færge.

Det samme forhold går igen i den bredere sammenligning af kommunernes økonomi. I analysen Retfærdig kommunal udligning er kommunernes indtægtsmuligheder og beregnede udgiftsbehov sammenholdt med medianen. Beregningen er et konstrueret estimat og ikke en alternativ officiel udligningsmodel. Læsø og Lolland ligger begge langt fra medianen, både når det gælder indtægtsmuligheder og udgiftsbehov.

Færgen er et konkret eksempel på den forskel. Den er et stort kapitalaktiv med en lang levetid. Den skal anskaffes på ét tidspunkt, mens den bruges over mange år. Afskrivningen fordeler udgiften over aktivets levetid, men selve investeringen skal finansieres, når færgen bygges.

På Lolland fordeles færgedriften på en kommune med omkring 38.000 indbyggere. På Læsø fordeles den på omkring 1.700. Færgen bliver ikke tilsvarende billigere, fordi kommunen er mindre. Den nødvendige kapacitet er knyttet til øen, færgeruten og infrastrukturen omkring den.

Forskellen mellem Lolland og Læsø ligger dermed ikke alene i færgedriften. Den ligger også i forholdet mellem de nødvendige fysiske anlæg og størrelsen på den kommunale økonomi,

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *